Historien

 

Afdeling 39 er opført i årene 1947 – 1948 og er et af de første eksempler herhjemme på præfabrikeret elementbyggeri. Afdelingen består af 197 lejemål fordelt på 133 rækkehuse, 62 dobbelthuse samt 2 lejemål, der oprindelig var funktionærboliger.
Alle husene er opført i én etage af elementer i hvidpudset træbeton og med lave saddeltage belagt med tagpap.

Bebyggelsen er tegnet af arkitekterne Jørgen Bo og Knud Hallberg med C. Th. Sørensen som havearkitekt. Det er især det grønne miljø med hække og høje træer samt grønningen, der tilfører bebyggelsen store kvaliteter. Her har en af periodens dygtigste landskabsarkitekter sat sit præg.
Bebyggelsen er tildelt bevaringsværdi 3 = høj bevaringsværdi. Afdeling 39 bliver kaldt Elementbyen i Hjortekær.

I afdelingen bor vi mange mennesker tæt på hinanden. Det er som et lille samfund, hvor alle er forskellige og har forskellige forventninger og krav til at bo.

 Posted by at 10:46