sep 302017
 

Vi har fra Jørgen Bo Madsen – varmeudvalget – modtaget nedenstående :

Artikel i BT : Brændovne dræber 500 hvert år

Det er afgørende for økonomien i vores nye fjernvarmeforsyning, at så få beboer som overhovedet mulig anvender brændeovne eller andre former for alternativ opvarmning.

TAG HENSYN TIL NABOERNE

Tænd op i toppen af brændet
I Danmark er der ca. 750.000 brændeovne, men kun hver fjerde tænder rigtigt op. Den korrekte metode er at tænde op i toppen af brændet, men det er der altså forholdsvis få, der gør til trods for, at to ud af tre brændeovnsbrugere kender rådet. Miljøstyrelsen og Skorstensfejerlauget har derfor lanceret kampagnen “Rygestop-guide for brændeovne”.
Gasser og partikler brændes af
– Tænder du op i toppen af brændet, brænder flammerne de sundhedsskadelige gasser og partikler fra træet af, inden de når ud gennem skorstenen. Tænder du i stedet op i bunden af brændet, er flammerne fanget under træet og kan ikke nå at brænde de sundhedsskadelige gasser og partikler af, før de ryger ud gennem skorstenen, siger Ph.D. i atmosfærekemi Charlotte von Hessberg fra Miljøstyrelsen.

Brug kun tørt træ til fyring
En anden hyppig fejl er, at folk fyrer med træ, der er for vådt, når de sætter gang i brændeovnen. Det er meget vigtigt, at træet er tørt med et fugt indhold på højst 18-20 procent. Derfor kan du med fordel tage brændet ind en uges tid, inden du skal bruge det. Desuden må stykkerne ikke være for store. Stykkerne i toppen skal være pindebrænde, og der skal være luft mellem stykkerne.
Rent træ og ingen affald i brændeovnen
Det korte råd til valg af fyringsmaterialer er kun at bruge rent, tørt træ for at undgå unødvendig udledning af skadelige stoffer. Det kan være fristende at bruge træpaller, gamle brædder eller lignende, men det går under betegnelsen affald og må ikke brændes af. Det kan være behandlet med skadelige kemikalier, uden man kan se det på træet.

Affald som mælkekartoner, reklamer og papkasser går heller ikke. Aviser må bruges til at få tændt op med.

Secured for spam by MLW and Associates, LLP's Super CAPTCHASecured by Super-CAPTCHA Developed by Goldsboro Web Development..